DAVID MISCAVIGE | EN BIOGRAFI
HVORDAN VI IMØDEKOMMER EFTERSPØRGSLEN EFTER SCIENTOLOGY MATERIALER

Mens L. Ron Hubbards foredrag tidligere er blevet indsamlet fra hele verden og lagret i arkiver, forhindrede den dårlige kvalitet af de oprindelige indspilninger og forringelsen af masterbåndene i alvorlig grad en masseproduktion. Som en konsekvens af dette blev restaureringen af disse foredrag først mulig med udviklingen inden for computer- og digital teknologi. For at bjærge L. Ron Hubbards foredrag etablerede kirken et af verdens mest avancerede lydrestaureringsstudier.

David Miscavige var i høj grad involveret i hvert eneste aspekt af dette projekt. Han brugte tusindvis af timer på at sikre sig, at hvert eneste ord var fuldstændig i overensstemmelse med L. Ron Hubbards originale værker, og at hans indspillede foredrag blev tilgængelige for alle i hele verden. For kun på denne måde kan scientologer kronologisk studere deres religion i en ren, uforfalsket form.

Ikke mindre væsentligt for dette program til restaurering af vores skrifter var det største verdensomspændende oversættelsesprojekt i kirkens historie, hvor alle begynderbøgerne i Dianetics og Scientology blev gjort tilgængelige på 50 sprog, og Grundstenene blev gjort tilgængelige på 16 sprog.

Med tanke på kvantiteten og omfanget af disse materialer var en forlagsstrategi nødvendig for at sikre, at produktionen af dem var bæredygtig på ethvert sprog og i enhver mængde, uanset hvor stor eller hvor lille. Virkeliggørelsen af denne strategi er Bridge Publications i Los Angeles og New Era Publications i København. Tilsammen udgør disse organisationer verdens største in-house og fuldstændig digitale forlagsvirksomhed, der kan trykke oplag efter behov, og de kan tilsammen trykke 1,3 millioner bøger og producere 1 million cd’er om ugen.  

At generhverve, producere og disseminere alle materialerne i Dianetics og Scientology vidt og bredt er David Miscaviges værk, og det er det, der vil bevare Scientology i al evighed.