HVAD ER NOGLE AF DE CENTRALE GRUNDPRINCIPPER I SCIENTOLOGY?
Det er en grundlæggende opfattelse i Scientology, at Mennesket er et åndeligt væsen. I Scientology kaldes det åndelige væsen thetanen. Udtrykket er taget fra det græske bogstav theta for ”tanke,” ”liv” eller ”ånd”. Det bruges for at undgå sammenblanding med tidligere opfattelser af sjælen. Thetanen er udødelig og har levet – og vil fortsætte med at leve – gennem utallige livstider. Man er en thetan, der har et sind, og som bebor en krop. Thetanen levendegør kroppen og bruger sindet.
Et andet grundlæggende princip i Scientology religionen er den opfattelse, at livet er opdelt i tilskyndelser (drifter, impulser) i retning af overlevelse. Disse kaldes dynamikker og der er otte i alt.
Førstedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens som en selv. Her kommer individualiteten fuldstændigt til udtryk. Dette kan kaldes Selvets dynamik.
Andendynamikken er tilskyndelsen i retning af eksistens som en seksuel aktivitet. Denne dynamik består egentlig af to dele. Andendynamikken er (a) selve kønsakten. Og Andendynamikken er (b) familieenheden, herunder det at opdrage børn. Dette kan kaldes Sexdynamikken.
Tredjedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens i grupper af enkeltpersoner. Enhver gruppe, eller en del af en hel klasse, kan anses for at være en del af Tredjedynamikken. Skolen, samfundet, byen, nationen er hver især en del af Tredjedynamikken, og hver af dem er en Tredjedynamik. Dette kan kaldes Gruppedynamikken.
Fjerdedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens som eller for menneskeheden. Mens én race ville blive betragtet som en Tredjedynamik, ville alle racerne tilsammen blive betragtet som Fjerdedynamikken. Dette kan kaldes Menneskehedsdynamikken.
Femtedynamikken – er tilskyndelsen i retning af dyrerigets eksistens. Dette omfatter alt levende, hvad enten det er planter eller dyr, fiskene i havet, dyrene på marken eller i skoven, græs, træer, blomster eller hvad som helst, der direkte og umiddelbart er motiveret af liv. Dette kan kaldes Dyredynamikken.
Sjettedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens som det fysiske univers. Det fysiske univers er sammensat af Materie, Energi, Rum (på engelsk: Space) og Tid. I Scientology danner vi et ord sammensat af det første bogstav i hvert af disse ord – MEST. Dette kan kaldes Universdynamikken.
Syvendedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens som eller for åndelige væsner. Alt åndeligt, med eller uden identitet, ville høre under Syvendedynamikken. Dette kan kaldes den Åndelige Dynamik.
Ottendedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens som det uendelige. Det identificeres også som Det Højeste Væsen. Det kaldes Ottendedynamikken, fordi symbolet for uendelighed, ∞, når det er oprejst, er tallet 8. Dette kan kaldes Uendeligheds- eller Gudsdynamikken.
Scientologer omtaler almindeligvis disse ved deres nummer.
En videre manifestation af disse dynamikker er, at de bedst kan anskueliggøres ved en række koncentriske cirkler, hvor Førstedynamikken er inderst, og hver ny dynamik er en cirkel uden om den foregående. Idéen om udvidelse af rum indgår i disse dynamikker.
I individets grundegenskaber indgår dets evne til på denne måde at udvide sine aktiviteter til de andre dynamikker. Men først når Syvendedynamikken er nået i sin helhed, vil man opdage den sande Ottendedynamik.
Som eksempel på anvendelse af disse dynamikker opdager man, at et barn ved fødslen ikke sanser noget ud over Førstedynamikken. Men efterhånden som barnet vokser, og interesser udvides, kan man se, at barnet tager andre dynamikker op.
Som et yderligere eksempel på anvendelse er en person, der er ude af stand til at virke inden for Tredjedynamikken, dermed ude af stand til at være en del af et hold eller en gruppe og kan således siges at være ude af stand til at føre en social tilværelse.
Som en videre kommentar med hensyn til de otte dynamikker er ingen af dynamikkerne fra et til syv vigtigere end andre, når det drejer sig om at orientere individet. Selv om dynamikkerne ikke er af lige stor betydning, er et menneskes evne til at antage beingness (det at være), doingness (det at gøre) og havingness (det at have) på de enkelte dynamikker et udtryk for dets evne til at leve.
Man kan forstå den enkeltes evner og mangler ved at iagttage vedkommendes deltagelse i de forskellige dynamikker.