AKTIVITETER I SAMFUNDET

DER KAN GØRES NOGET VED DET
KOMMER MED HJÆLP TIL ALLE

PÅ ET ÅR REJSTE
520
FRIVILLIGE HJÆLPERE
HOLD
272
TUSIND KILOMETER
og hjalp derved
2,1 MILLIONER
MENNESKER

Drevet af et ønske om at hjælpe og styrke andre i katastrofesituationer når de Frivillige Hjælpere ud til folk gennem den omrejsende turné, der yder assistance til større byer og fjerntliggende lokalsamfund verden over.

De tager til verdens store industribyer – London, Berlin, New York, Los Angeles og Melbourne – og de tager ud til Amazondalen, det vestlige og centrale Afrika, Indien, Sibirien, Sydamerika, Stillehavsøerne og Australiens vildmark. De Frivillige Hjælperes omrejsende turnéer hjælper og underviser tusinder af mennesker hvert eneste år.

Nationale ledere, borgmestre, lovgivere og embedsmænd støtter turnéerne og klipper ofte snoren over, når de Frivillige Hjælper åbner deres karakteristiske gule telte, der tjener som centrum for det lokale nødhjælpsarbejde.

Inde i teltene hjælper Frivillige Hjælpere de interesserede med at løse alle mulige problemer en person måtte have, lige fra familiekonflikter og udfordringer på arbejdspladsen til indlæringsvanskeligheder. Informationspaneler viser tydeligt de besøgende, at der findes effektive løsninger, og der tilbydes seminarer, hvor hvem som helst kan lære at anvende disse redskaber til at løse deres personlige, faglige og samfundsmæssige problemer og hjælpe andre til at gøre det samme.

Et bemærkelsesværdigt eksempel på de varige virkninger af en omrejsende turné er den transsibiriske goodwill-turné, der blev gennemført af Frivillige Hjælpere for at bringe hjælp til lokalsamfund i hele Sibirien. Holdet med 20 Frivillige Hjælpere påbegyndte deres humanitære rejse på Jaroslavskij-banegården i Moskva i august 2006 og afsluttede den 4 år og 10 tidszoner senere i Vladivostok ved Stillehavskysten.

FRIVILLIGE HJÆLPERE NÅR også ud TIL DERES LOKALSAMFUND, HVOR DE UDDANNER TUSINDVIS og BRINGER POSITIVE forandringer til SMÅ OG STORE BYER over hele VERDEN.

De Frivillige Hjælpere tilbød deres hjælp i alle større byer i hele regionen, og de leverede seminarer og foredrag til enkeltpersoner, familier, grupper og hele lokalsamfund for at hjælpe dem med konflikter og vanskeligheder i hverdagen. De hjalp tusindvis af mennesker i alle aldre med at blive bedre til at nå deres mål, med at bilægge stridigheder mellem ægtefæller, med at genoprette kommunikationen mellem forældre og deres børn og teenagere og med at løse problemer og konflikter på arbejdspladsen.

Der blev leveret 1.100 seminarer til medarbejderne fra 450 organisationer, og de hjalp også enkeltpersoner og lokalsamfund med at tackle problemer med misbrug af stoffer og alkohol, kriminalitet og lav moral, analfabetisme og mangelfuld uddannelse.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP I TILVÆRELSENS MANGE SITUATIONER, UDDANNELSE AF DEM, DER HJÆLPER ANDRE
Turnéer med Frivillige Hjælpere når ud til enhver afkrog på Jorden, og de bringer praktiske hjælpemidler til at forbedre tilværelsen ud til befolkningen på hvert eneste kontinent.

Der blev dannet lokale Frivillig Hjælper-grupper i alle 16 byer, som Goodwill-turnéen besøgte, og de nyuddannede frivillige gik efterfølgende i gang med at hjælpe deres egne familier og naboer og deres eget lokalsamfund. Alt i alt er ca. 6 millioner mennesker blevet hjulpet af goodwill-turnéen.

Dette er bare et par eksempler på den respons, man fik: ”Vi takker de Frivillige Hjælpere – gode og ansvarlige mennesker, der altid kommer for at hjælpe. Vores største tak går til humanisten L. Ron Hubbard, en mand der betragtede det som sin største glæde at hjælpe andre.”

”En stor tak til de Frivillige Hjælpere, der med stor entusiasme og flittighed leverede 10 seminarer og mange konsultationer til vores gruppe og virkelig hjalp os.”

”Mine kollegaer og jeg selv har fundet løsninger på mange problemer. Seminarerne forbedrede vores kommunikation og forståelse, og som et hold er vi nu stærkere. Jeg kan se vores gruppe forandre sig for øjnene af mig.”

”De Frivillige Hjælperes professionalisme og kompetence gjorde, at vi kunne tilegne os den viden, som de har, og den er vældig brugbar både på arbejdet og i privatlivet for alle, der deltog i seminarerne.”

OVER
17
MILLIONER
mennesker
ER BLEVET HJULPET AF
VM’ER
VERDEN
OVER

”De Frivillige Hjælpere hjalp os med at lære, hvordan man kommunikerer rigtigt, og hvordan vi kan forstå vores familier og kollegaer. Seminarerne blev leveret med stor entusiasme og inspirerede os til at forbedre os selv. Vi takker jer af hele vores hjerte.”

Lignende resultater rapporteres overalt, hvor de Frivillige Hjælpere kommer frem.

■ I Milano, Italien, afholder Frivillige Hjælpere seminarer for udsatte unge, der er under indflydelse af kriminelle bander, med det resultat at de unge får selvtillid og fravælger bandelivet og den medfølgende vold.

■ I Pakistan har frivillige efter anmodning fra lokale ledere drevet gratis skoler for underprivilegerede børn. De har undervist mere end 800 elever på et år, som har opnået en betydelig forbedring af deres læse- og skrivefærdigheder.

■ I Colombia har Frivillige Hjælpere etableret et system til at organisere og bruge lokal arbejdskraft og materiel for at hjælpe beboerne med at genopbygge deres hjem og ejendom i kølvandet på tilbagevendende tropiske storme.

■ I USA og Canada tilbyder de Frivillige Hjælperes gule telte personlig hjælp til hvem som helst, og de hjælper til ved hundredvis af sportsbegivenheder, messer, markeder og andre offentlige sammenkomster.