RESULTATER AF AT INDFØRE
PROGRAMMET

I over tre årtier har Scientology kirker og Scientologys Frivillige Hjælpere reageret på nødråbet og hjulpet andre i stort omfang ved at yde fysisk og åndelig støtte overalt i verden.

Gennem partnerskaber med ligesindede grupper – lige fra det internationale Røde Kors til Federal Emergency Management Agency (FEMA) og fra politiet og brandvæsenet til offentlige og private hjælpeorganisationer i alle lande – udfører Scientologys Frivillige Hjælpere deres mission ved at bringe håb og hjælp overalt, hvor der er brug for det.

Kendetegnet for Scientologys Frivillige Hjælpere er, at de samarbejder med andre personer og grupper fra hele verden for at mangedoble deres effektivitet og udvide den samlede hjælp til millioner af mennesker.

Omkring 1.100 organisationer og organer, fra politi og brandkorps til nationale Røde Kors-kontorer samarbejder med Scientologys Frivillige Hjælpere om katastrofehjælp rundt om i verden.

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER

I har gjort livet bedre for dem, simpelthen fordi I forstår, hvem de er, og hvad de har brug for. I venter ikke på marchordrer. I kan jeres job, og I har gjort en forskel. – Borgmester, Baton Rouge, Louisiana, USA

Frivillige Scientology Hjælpere dukkede bare op ved vores dør. Og Gud være lovet, de gjorde det. De sagde, hvem de var, hvad de stod for, og hvad de kunne gøre. De hjalp os enormt. – Specialist i indenrigssikkerhed, USA

De Frivillige Hjælpere er meget dygtige, og de er forberedt på at rykke ud ved katastrofer. Scientology Kirkens Katastrofeberedskab skaffede mere end tusind frivillige fra hele landet, som hjalp på indkvarteringsstederne. De ydede mental og åndelig bistand til både de evakuerede og nødhjælpspersonalet, og de hjalp med både logistik og selve genopbygningsarbejdet. – USA, Ministeriet for indenrigssikkerhed

Scientologys Frivillige Hjælpere er ulig nogen anden organisation, jeg har set. Deres engagement er uden sammenligning. – Embedsmand, Los Angeles, Californien, USA

Ikke nok med at I hjalp folk personligt med at komme sig og gøre sig fri af smerte og følelsesmæssig uro, jeres frivillige gav også noget vedvarende til vores folk – I uddannede os i jeres teknikker, så vi kan fortsætte med at hjælpe os selv. – Provinsguvernør, Filippinerne

Medlemmerne af denne forsamling hædrer Scientologys Frivillige Hjælpere for deres tradition og baggrund med at bistå andre og udviser deres største respekt og tak for de Frivillige Hjælperes uegennyttige service til befolkningen i Haiti. – Senatsresolution i delstaten Georgia, USA

Med de Frivillige Hjælperes tilstedeværelse i landsbyen blev der skabt ændringer, der ikke alene forbedrede folks tilstand, men også ændrede byens infrastruktur. De startede med at arbejde på vejene, og de skabte reelle veje for første gang i landsbyens historie. – Medlem af landsbyrådet, Botswana

ORDENSMAGTEN

I var alle sammen kavaleriet. Det var, som da prærievognene blev omringet af indianere, og håbet var ude. Så hørte man kavaleriets trompet, og I dukkede op. Al vores fortvivlelse forsvandt, fordi I var der med jeres hjælpsomhed og jeres smil. – Næstkommanderende for feltoperationer i New Orleans, Louisiana, USA

Jeres hjælp støttede os i den forfærdelige tid, og den var en stor inspiration, da vi havde mest brug for den. Hvad I gjorde i disse dage, vil altid blive husket af os, der arbejdede side om side med jer, og af de overlevende, I hjalp. – Assisterende leder af Thailands militære efterretnings-tjenestes overkommando

JERES ARBEJDE VISER, at DER KAN GØRES NOGET VED det, og I GØR et FANTASTISK STYKKE ARBEJDE.

Frivillige Scientology Hjælpere har ved hjælp af L. Ron Hubbards filosofier hjulpet Samoas folk blandt andet ved at uddanne dem i katastrofehjælpsprogrammet. Folkene på Samoa har nu redskaberne til at hjælpe sig selv ved naturkatastrofer såvel som til at forbedre sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige situationer i samfundet. – Samoas chef for Indenrigsministeriets Undervisningsafdeling

De giver det et menneskeligt tilsnit, hvor som helst og når som helst der er brug for det. Og det er i sig selv et stærkt vidnesbyrd om værdien af deres arbejde og L. Ron Hubbards virke. – Leder i politiforeningen, London, England

Det har stor betydning, at man ved, at man kan tilkalde nogen, og at man bare skal foretage et opkald, så vil der ske noget. – Medarbejder på sherifkontoret, Californien, USA

SAMFUNDSLEDERE

Det spillede ingen rolle, om problemet var fysisk eller psykisk, de Frivillige Hjælpere havde altid en løsning på det. – Virksomhedsleder, Indien

Jeg kan uden nogen tvivl sige, at jeg har set en positiv forandring hos alle, der har deltaget i disse workshops, og dem, jeg talte med ... Vi lavede disse workshops for ministerier og departementer, skoler, lokalpolitikere, sportsklubber, fængsler, ungdomsklubber og forskellige kirker. – Den ledende præst ved Jesus Ministry Volunteer Church i Kongeriget Tonga

Haitis FN-forbund takker Scientology Kirkens Frivillige Hjælpere for deres tilstedeværelse, og fordi de tappert og effektivt hjalp Haitis folk i kølvandet på jordskælvet den 10. januar 2010. – Generalsekretæren for FN-forbundet, Haiti

En Frivillig Hjælper er døgnet og ugen rundt en person i gul T-shirt, der altid drager omsorg. Han er til enhver tid rede, villig og i stand til at hjælpe, og han gør det. – Præsident, Youth Leadership Group, Canada

Der var ingen anden person og ingen anden institution, der kom. De første, der kom på banen, var holdet med de Frivillige Scientology Hjælpere. Og de kom med et formål og bragte håb til vores folk. Jeg vil især gerne takke den frivillige organisation for at indgyde os mod i denne tid. – Borgmester i Galle, Sri Lanka

Jeg så, hvordan de Frivillige Hjælpere fra Scientology Kirken ydede stor hjælp til lokalsamfundet … og jeg vil gerne takke dem for det. Jeres arbejde viser, at ”Der kan gøres noget ved det,” og I gør et fantastisk stykke arbejde. – Tidligere ejer, Harrods, London, England

NØDHJÆLPSORGANISATIONER

Disse engle dukkede bare op midt i mit kaos uden at gøre et stort nummer ud af det. De præsenterede sig bare for mig og sagde: ”Vi er kommet for at hjælpe.” – Koordinator for katastrofeberedskabet, Christchurch, New Zealand

Vi havde aldrig før set folk, der arbejdede på samme måde som de Frivillige Hjælpere. Ikke så organiserede og med så mange ressourcer, som folkene fra Scientology Kirken. – Præsidenten for Los Topos’ internationale redningshold, Mexico

Der er en masse mennesker, der bor i Haiti lige nu, som ikke ville være i live, hvis de ikke var blevet kontaktet af et medlem af jeres kirke. – Formanden for Haitis nødhjælpskomité, Haiti

Vi ønsker at vise vores oprigtige taknemmelighed over den støtte, der blev ydet af Scientologys Frivillige Hjælpere under krisen med skovbrandene i New South Wales. Denne skovbrand var en af de største og vanskeligste at bekæmpe. I kraft af jeres hjælp var områdets brandvæsen i stand til at opretholde en effektiv brandslukningsstyrke. – Chief Officer og Chief Executive Officer i New South Wales’ Brandvæsen, Australien

Folk havde brug for nogen at tale med. Jeg har aldrig set en Frivillig Scientology Hjælper vende ryggen til en, der ønskede at tale med nogen. Det er uvurderligt. Det kan ikke erstattes af noget andet program. – Ansvarshavende for Centret for katastrofeberedskab, Louisiana, USA