DUBLIN, IRLAND

SCIENTOLOGY KIRKEN KLIPPER SNOREN PÅ KONTORET FOR NATIONALE ANLIGGENDER PÅ DEN SMARAGDGRØNNE Ø

15. OKTOBER 2016

Scientology Kirkens nye Kontor for nationale anliggender åbnede sine døre i Dublin på byens ikoniske Merrion Square for at tilbyde permanent levering af sociale programmer i Irland, som er støttet af Scientology.

Irland har i århundreder været en kilde til kultur, poesi og kunst for den vestlige civilisation. I hjertet af denne kulturelle strøm ligger Dublin, og i byens centrum er der et sted, hvis historiske gader er en fantastisk repræsentant for det hele: det storslåede Merrion Square.

Det var på dette legendariske sted, at det festlige arrangement med snoreklipning og åbent hus fandt sted lørdag den 15. oktober på Merrion Square North nr. 4. Denne fremtrædende bygning er det nye hjem for Scientology Kirkens Kontor for nationale anliggender i Irland, og den officielle åbning blev foretaget af kirkens ledere og medarbejdere.

Scientology Kirkens nye Kontor for nationale anliggender for Irland blev lanceret på festlig vis med klipning af snoren og åbent hus.

Det nye Kontor for nationale anliggender ligger få husblokke fra nogle af Irlands mest berømte nationale seværdigheder, deriblandt Det nationale kunstmuseum, Nationalhistorisk Museum, Trinity College og Leinster House, som huser parlamentet. Den historiske bygning, et klassisk eksempel på Dublins fineste georgianske arkitektur, går tilbage til 1760’erne, før det amerikanske demokrati blev født og før mange irske familier emigrerede til de fjerne kyster vestpå. Nu er den mere end to århundreder senere blevet hjemsted for Scientology Kirkens ekspanderende mission i Irland.

”Ved at åbne dørene til Scientology Kirkens Kontor for nationale anliggender for Irland fortsætter vi den samme tradition som vores grundlægger, L. Ron Hubbard, der selv havde et kontor på Merrion Square 69,” sagde David Miscavige, bestyrelsesformanden for Religious Technology Center og den kirkelige leder af Scientology religionen. ”Og vi gør det i den hensigt at tilbyde alle vores humanitære initiativer til ære for grundlæggeren og Scientologys mål: En civilisation uden vanvid, uden kriminelle og uden krig, hvor duelige mennesker kan trives, og hæderlige mennesker kan have rettigheder, og hvor Mennesket har frihed til at hæve sig til større højder.”

Da L. Ron Hubbard for første gang kom til Dublins Merrion Square i februar 1956 for at oprette Det Amerikanske College for Personaleeffektivitet – en model for de første introducerende kurser i Scientology – lagde han mærke til, at den irske vinter trak ud. ”Selvom vejret er koldt, er det irske hjerte varmt,” skrev han. ”Landet og folket kunne ikke være bedre.”

Derfor genspejlede både lokaliteten og den arkitektonisk historiske og smukt restaurerede bygning den ærbødighed og respekt, som Hubbard havde for det irske folk og den storslåede smaragdgrønne ø, som de kalder deres hjem. Det nye Kontor for nationale anliggender er tilegnet Irland på samme måde med håbet om at skabe en bedre verden og en lykkeligere tilværelse samt visionen om at dele de praktiske løsninger, der gør disse håb til virkelighed. Disse filosofier har ligget til grund for Kirkens verdensomspændende sociale missioner, siden den blev etableret for mere end et halvt århundrede siden.

Kontoret i Dublin er indrettet på samme måde som Scientologys Kontor for nationale anliggender i Washington, D.C. – der blev oprettet i 2012 for at øge amerikanske politiske og kulturelle lederes forståelse af Kirkens sociale og humanitære mål – dvs. som et center for kirken til opsøgende aktiviteter over hele Irland. Gennem disse kontorer vil Kirken hjælpe til med at imødekomme både fysiske og åndelige behov og være med til at tage sig af sociale problemer lige fra stofmisbrug til fattigdom og hjemløshed.

Scientology Kirken, der har hovedsæde i Amerika, er vokset til en verdensomspændende institution, der er stærkt engageret i at udbrede respekten for menneskerettighederne og skabe en verden uden invaliderende sociale onder. Titusinder af scientologer på alle Jordens kontinenter arbejder hver eneste dag med dette formål for øje. De, der undersøger, hvad Scientology kan tilbyde i en problemfyldt verden, vil opdage, at disse mange missioner næres og forbedres gennem omfattende partnerskaber med andre trosbaserede og interreligiøse programmer, internationale humanitære grupper, skoler, politiet, forskellige myndigheder og private organisationer. Alle samarbejder om at støtte og opløfte lokalsamfundene, og de beskytter samtidig de religiøse og personlige friheder. Scientology Kirkens omfattende ekspansion gennem de seneste årtier under vejledning og ledelse af David Miscavige er beviset for succes.

Scientology Kirkens Kontor for nationale anliggender i Irland søger at dele både kirkens arbejde og dens humanitære idealer med det irske folk. Kirken vil koordinere sine mange velgørende og humanitære kampagner fra kontorerne på Merrion Square. De omfatter en indsats for at bekæmpe narkomani, at øge kendskabet til menneskerettighederne, at forbedre børns præstationer i skolen og deres uddannelsesmuligheder, at reducere kriminalitet og antallet af indsatte, der vender tilbage til fængslet, at underbygge personlighedsudviklingen og for at anvende de redskaber, den ekspertise og den teknologi som Kirkens program for Frivillige Hjælpere har udviklet gennem flere årtiers katastrofehjælp og samfundstjeneste, der har påvirket millioner af menneskers tilværelse rundt om i verden.


Kontoret for nationale anliggender er udstyret med et informationscenter med interaktive programmer og audiovisuelle displays, hvor besøgende kan lære om Scientologys humanitære og sociale programmer og meget mere. Centerets yderst avancerede teknologi gør det muligt at vise levende og detaljerede illustrationer af religionens grundprincipper og af dens mål om fred, sundhed og lykke blandt alle folkeslag. Disse materialer forklarer detaljeret om kirkens omfattende arbejde med at fremme religiøs tolerance og forståelse, med at opfordre til åndelig bevidsthed og med at bidrage til udviklingen af tværreligiøst samarbejde, som opbygger lokalsamfundene og styrker respekten for alle mennesker. Informationer om kirkens arbejde for en stoffri verden, for uddannelsesmuligheder og for en mere fredelig sameksistens findes i informationscenteret.

Man kan også se resultatet af de Frivillige Hjælperes omfattende netværk og opsøgende arbejde ved hjælp af videoer, hvilket bidrager til at illustrere, hvordan Kontoret for nationale anliggender i Irland effektivt kan tilbyde vejledning og samarbejde med henblik på en bedre tilværelse og et sundere samfund.


Åbningen af det nye Kontor for nationale anliggender fandt sted i en periode med hastig ekspansion for religionen. De seneste åbninger af nye Scientology kirker har fundet sted i Sydney, Australien; Harlem, New York; Budapest, Ungarn; Atlanta, Georgia; Milano, Italien; Tokyo, Japan; Bogotá, Colombia; og Basel, Schweiz.

For nylig åbnede kirken også Scientology Media Productions, som er et højteknologisk studie i Hollywood, Californien, hvor religionens budskab vil blive udbredt via tv- og radioudsendelser, internettet, de sociale medier og på alle andre medieplatforme.

Flere kirkeåbninger er planlagt i løbet af de næste 12 måneder i kulturcentre i New Zealand, Europa, Latinamerika og Nordamerika.