VENTURA, CALIFORNIEN

SCIENTOLOGY IDEEL ORG STIGER OP SOM EN LEGENDARISK KONGEBØLGE I VENTURAS SURF CITY

22. FEBRUAR 2020

Indvielsen ved kysten af den imponerende nye kirke på Highway 101 markerer en milepæl i Scientologys imponerende vækst hen over den gyldne stat.

Ridende på en endeløs bølge af ekspansion for religionen klippede Scientology Kirken båndet på en ny Ideel Organisation (Org) lørdag den 22. februar langs denne del af surfingparadiset. Den første Ideelle Org, der er helliget Ventura og Santa Barbara amterne, åbnede foran et overstrømmende publikum på omkring 4.000 Scientologister og føderale, delstats og lokale embedsmænd. Indvielsen topper en ambitiøs periode med ekspansion i det sidste årti, der bare accelererede ind i 2020.

For de 100.000 daglige pendlere, der kører på 101, skinner den nye Kirke med sine store vinduer som en umiskendelig ledestjerne for frihed få minutter fra centrum i Ventura og Surfers Point, og bare 500 meter fra San Buenaventura State Beach. Med 6.100 m² har den omfattende og enestående bygning kapaciteten til med det samme at mangedoble Kirkens opsøgende arbejde og service til hundrede tusinder, der kalder denne kyststrækning for hjem.

David Miscavige leder indvielsesceremonien i Ventura County, Californien, USA, for en ny Scientology Kirke til at tjene de hundreder af tusinder, der kalder disse kyster hjem.

Den festlige stemning, der gennemstrømmede begivenheden, blev sat i bevægelse af en brise fra Stillehavet. David Miscavige, den kirkelige leder af Scientology religionen, førte an i festlighederne, og han fortalte de forsamlede, at bølgen, de ventede på, nu var ved at brydes: ”En perfekt bølge. En endeløs bølge. En bølge enhver kan ride på til højere plateauer af evne og åndelig udødelighed. Men selvfølgelig ved alle ikke, hvor kystlinjen ender og en livstids ridt begynder – hvilket er, hvor man kommer ind med en invitation til frihed og en lektion i, hvordan man fanger den bølge og aldrig bliver den samme igen.”

I anerkendelse af Ventura og Santa Barbaras mangeårige partnerskab med kirke-sponserede sociale og humanitære programmer, samledes en række berømtheder fra Port Hueneme til Montecito for at give et lidenskabeligt velkommen ved den nye Ideelle Orgs indvielse.

Medlemmerne af Scientology Kirken og kirkens ledere havde selskab af byrådsmedlem Steven Gama fra byen Port Hueneme, Ventura County; Sharon Byrne, rådgiver for 4. distrikt i Santa Barbara County; John Chavez, Voluntary Agency Liaison, Federal Emergency Management Agency (FEMA); og Barbara Gaughen-Muller, formand for Tri-County Forenede Nationers forening.

For at fremhæve Kirkens arbejde inden for miljøansvar beskrev byrådsmedlem Gama L. Ron Hubbards ikke-religiøse moralvejledning, Vejen til lykke, som havende ”styrke til at få folk til at handle”. Han fortsatte med at sige: ”Jeres Vejen til lykke-frivillige har allerede været ude sammen med os langs hele Ormond Beach til vores oprydninger. Fra tidlig morgen indtil vi var færdige for den dag, tog I jer af vores værdifulde miljø og hjalp det til at trives. … Så denne nye Kirke vil ikke bare hjælpe med at bevare alt, der er godt ved vores utrolige hjem, den vil også være en ledestjerne, der inspirerer til et endnu bedre miljø, bedre naboskab og et bedre lokalsamfund for os alle.”

Sharon Byrne fra Santa Barbara County roste den indvirkning, den regionale Scientology sponserede undervisning om stoffer har haft på at øge bevidstheden og i sidste ende redde unge liv. ”Jeres film Sandheden om stoffer skaffer visionen og vejledningen, folk har brug for i 2020,” sagde hun. ”Man får det lige i ansigtet, og de siger det, som det er. Det er lige præcis derfor, det virker. Og ja, med Sandheden om stoffer-programmet her i vores Tri-County high schools, siger eleverne allerede: ’Jeg ville aldrig have røget hash, hvis jeg havde set denne film, og jeg vil ikke gøre det igen.’ … Så, en efter en, hjælper I med at realisere en helt ny præmis. I hjælper med at lede vores børn, så intet barn nogensinde vil tage vejen, der fører til at tage stoffer.”

John Chavez, Voluntary Agency Liaison for FEMA, anerkendte de mange Frivillige Scientology Hjælpere blandt tilhørerne, han hædrede deres engagement i det lokale oprydningsarbejde i kølvandet på Ventura-brandene. ”Når man har at gøre med en krise af denne størrelsesorden,” sagde han, ”har man brug for et stærkt lokalsamfund og kirkelig støtte. Og de Frivillige Hjælpere var der. I var der på stedet i Ventura by. I var der i Ojai. I var der ved siden af brandmændene og uddelte masker på gaderne. I blev der lige til det sidste. I er et afgørende led i vores katastrofeberedskabskæde. Faktisk har jeg jer i mit hurtigopkald!”

Barbara Gaughen-Muller fra Tri-County Forenede Nationers forening var ikke mindre rosende, og hun omtalte Kirkens utrættelige engagement for undervisning i menneskerettigheder, inspirerende fora og workshops gennem områdets charterskoler (statsstøttede skoler der fungerer som privatskoler) og almennyttige foreninger. I lyset af Scientologys grundlægger L. Ron Hubbards vedvarende engagement i opretholdelse af menneskerettighederne erklærede Gaughen-Muller: ”For 75 år siden var profetien for FN at: Til huse i sin unikke glasbygning var der en styrke, der ville forandre verden. Tja, I har nu jeres eget smukke hjem af glas her, hvor hele verden vil se jer. Jeres fremtræden er kraftfuld. Og så umiddelbart før jeres grundlæggers fødselsdagsfest lad os nu sige: ’Ja, Hubbard, her er et hus til evig frihed til at forvandle liv overalt på denne gyldne kyst!’”


Den nye utrolige bygning giver regionen en introduktion til Dianetics og Scientology, og det begynder med et informationscenter. Dets udstilling med mere end 500 film viser de grundlæggende anskuelser og udøvelser i Scientology religionen, og desuden fortæller de om L. Ron Hubbards liv og arv. Informationscenteret giver også et detaljeret overblik over de mange kirke-sponserede humanitære initiativer – herunder deres verdensomspændende oplysningskampagne om menneskerettigheder, vidtrækkende narkouddannelses-, forebyggelses- og rehabiliteringsprogrammer; et globalt netværk med læse- og indlæringscentre; samt Scientologys Frivillig Hjælper-program, der nu er en af verdens største uafhængige nødhjælpsgrupper. Centeret er åbent fra morgen til aften, hvor besøgende på egen hånd kan gå rundt og komme tilbage, så tit de vil.

Kirkesalen bruges til Scientologys menigheds forsamlinger, inklusive søndagssamlinger, bryllupper og navngivningsceremonier – samt en masse arrangementer på tværs af lokalsamfundet, der vil være åbne for medlemmer af enhver trosretning. Den nye Kirke indeholder desuden adskillige seminarlokaler og klasselokaler ud over dusinvis af lokaler til Scientology auditering (åndelig vejledning).


Ideelle Kirke Organisationer (Ideelle Orger) realiserer opfyldelsen af grundlæggeren L. Ron Hubbards vision for religionen. De har ikke kun de ideelle faciliteter til at servicere Scientologister på deres vej op til højere niveauer af åndelig bevidsthed og frihed, men de er også beregnet på at tjene som et hjemsted for hele lokalsamfundet og et mødested, hvor der samarbejdes om at opløfte folk af alle trosretninger.

I løbet af det sidste årti har der været åbninger af nye Ideelle Orger overalt i USA, herunder New York City, Harlem, Buffalo, Washington, DC, Atlanta, Tampa, Orlando, Miami, Nashville, Cincinnati, Columbus, Detroit, Twin Cities, Kansas City, Dallas, Denver, Salt Lake City, Phoenix, Las Vegas, Portland og Seattle. Åbningen af Venturas nye Ideelle Org markerer den 12. til at åbne i delstaten Californien – Los Angeles, Sacramento, San Francisco, Los Gatos, San Jose, Silicon Valley, San Fernando Valley, Pasadena, Inglewood, Orange County og San Diego.

Denne æra med eksplosiv vækst for Scientology religionen er desuden repræsenteret ved åbningen af nye Ideelle Scientology Kirke organisationer i større byer over hele verden, heriblandt London, Birmingham og Dublin på de Britiske Øer, på tværs af Europa i Bruxelles, Rom, Milano, Padova, Madrid, Berlin, Hamborg, Stuttgart, København, Malmø, Amsterdam, Basel og Budapest; i Mellemøsten i Tel Aviv; langs Stillehavskysten i Tokyo, Kaohsiung, Auckland, Sydney, Melbourne og Perth; i Sydafrika i Johannesburg og Pretoria; flere i Canada i Quebec og Cambridge; og i latinamerikanske hovedstæder Mexico City og Bogotá.

For en komplet liste over nye Ideelle Scientology Kirker besøg Scientology.dk/IdealChurches.


For at disseminere Scientologys budskab endnu mere og besvare den overvældende interesse for religionen har Kirken lanceret sin egen satellit-tv kanal, Scientology Network på DIRECTV kanal 320, som også streamer live på da.scientology.tv såvel som på flere platforme på 17 sprog i 24 tidszoner.