Næsten 1.000 scientologer og deres gæster fra hele Europa deltog i indvielsen af Bruxelles-afdelingen af Scientology Kirkerne for Europa den 23. januar 2010. En repræsentant for Church of Scientology International, moderkirken for Scientology religionen, forrettede ceremonien, der blev afholdt i den historiske bygning fra det tidlige 20. århundrede på Waterloo Boulevard 100-103.
Arrangementet markerede begyndelsen på en ny æra for scientologer og alle indbyggere i Belgien og det øvrige Europa, for det er fra denne kirke, at Scientology vil levere L. Ron Hubbards effektive løsninger til at opløfte samfundet på alles vegne.
Fremtrædende gæstetalere, der deltog i indvielsen, omfattede Hugo Coveliers, senator i det belgiske parlament, professor Abolfazl Beheshti, professor i internationale relationer og energi-økonomi ved universitetet i Lille i Frankrig, Juan Ferreiro, vicegeneraldirektør for trossamfund i det spanske justitsministerium, Katalin Szomor, sagkyndigt medlem af narkotikakommissionen fra det ungarske parlament og tidligere national koordinator i narkotikaspørgsmål samt pastor Christopher Vonck, rektor på fakultetet for sammenlignende religionsstudier ved universitetet i Antwerpen.
I sin tale til scientologer og gæster erklærede senator Coveliers: ”Denne nye kirke i Europas hovedstad står som et smukt vidnesbyrd om jeres hjælp, og I kan være sikre på min fortsatte støtte. I drager omsorg for mennesker, og denne kirke er i den grad et eksempel på denne holdning.”
Den nye kirke i Bruxelles har gennemgået en omfattende renovering, ikke kun for at kunne rumme alle Scientology kirkens religiøse tjenester, men også for at kunne tilbyde kirkemedlemmernes samfundsforbedrende og humanitære programmer.
Den 8.000 m² store kirke inkluderer en stor informationssal med en multimedie-udstilling, der beskriver Scientology religionens tro og praksis samt dens grundlægger L. Ron Hubbards liv og arv. Alle kirke-sponserede humanitære og sociale programmer er her også, herunder Scientologys svar på kriminalitet, stofmisbrug, analfabetisme, faldende moralske værdier og naturkatastrofer. Disse programmer udgør Scientology kirkernes arbejde med både at tjene det lokalsamfund, de fungerer i, og alle andre samfund verden over.
Og typisk for denne nye ideelle kirke har den en stor kirkesal til medlemmernes sammenkomster, der også fungerer som en kirkesal for søndagssamlinger, bryllupper og navngivningsceremonier; et dokumentationscenter indeholder L. Ron Hubbards skrevne og indspillede materialer; lokaler til religiøs uddannelse og religiøs rådgivning samt kontoret for særlige anliggender til at koordinere menneskerettighedsaktiviteter og initiativer i hele Europa i samarbejde med ligesindede organisationer.