SCIENTOLOGY I CENTRUM
AF DEN ENGELSKTALENDE VERDEN
Scientology kirken i Storbritannien, der ligger ved Queen Victoria Street i Londons kulturelle centrum, tiltrak over 3.000 scientologer, Londonborgere og øvrighedspersoner fra alle kontinenter, til dens indvielse i oktober 2006. At indvielsen af den nye kirke blev foretaget af David Miscavige, Bestyrelsesformand for Religious Technology Center og Scientology religionens kirkelige leder, viste begivenhedens vigtighed.
Æresgæster, der deltog i indvielsen, havde alle arbejdet sammen med scientologer inden for kommunale eller humanitære aktiviteter, inklusive kommandør Kevin Hurley, London Citys Politi; den ærede Ian Lauder, Londons oldermand; og den ærværdige Iftikhar Ayaz, De Forenede Nationers permanente fredsudsending og repræsentant for FN’s Menneskerettighedskommission.
Den definitive udtalelse om, hvad den nye kirke i London betød, kom fra David Miscavige i hans åbningstale til forsamlingen:
”Som enhver Londonborger ved, ligger St. Paul’s Cathedral lige på den anden side af gaden, hvor John Donne for omkring 400 år siden erklærede: ’Intet menneske er en ø, en verden for sig. Ethvert menneskes død river noget fra dig, thi du er et med den ganske menneskehed. Så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for? De ringer for dig.’
Hvilket, som enhver scientolog ved, er citeret i det berømte L. Ron Hubbard kapitel om ansvar i Avanceret Procedure og aksiomer.
Alt, hvad denne organisation repræsenterer som en kraft, der bevarer og forbedrer liv – vores gave med færdigheder i at læse og skrive til børn, der mangler disse evner; vores arbejde med at genskabe selvrespekt hos dem, der er kommet på afveje, og med at lette lidelser, fjerne racefordomme og reparere de bånd, der binder menneskene sammen.
Alt det og mere til handler om ansvar. Det handler om aldrig at finde ud af, hvem klokkerne ringer for, fordi vi ved, at de ringer for os, og vi ved det, fordi vi alle er et med Menneskeheden.
I skal huske på, hvad LRH selv skrev efter at have dannet den første Scientology organisation her i byen: ’Vores mål, med baggrund i det, vi er i besiddelse af, kan ikke være mindre end det, som vores viden kræver.’
Og sådan er det stadig i dag. I har med arven fra ham den fulde viden i kirken, som står foran jer. Jeg vil indprente hos jer, at I bruger arven maksimalt og næste gang, I hører klokken ringe, vil den ringe som en hyldest.”