CLEARWATER, FLORIDA

EN MAGISK FØDSELSDAGSGALLA KASTER GLANS OVER ARVEN EFTER GRUNDLÆGGEREN L. RON HUBBARD

13. MARTS 2016

Tusinder samles i Scientologys åndelige hovedstad i Clearwater, Florida,
til en blændende weekend, hvor religionens grundlægger
L. Ron Hubbard (LRH) fejres.

Det var en weekend med en virkelig overraskende opdagelse, da scientologer fra 60 lande var vidner til L. Ron Hubbards historiske rejser til den mystiske orient som ung mand – rejser, hvor han løftede sløret for magien i disse fjerne områder.

Det hele fandt sted den 12. og 13. marts i Scientologys åndelige hovedstad, Flag Landbasen i Clearwater, Florida – en fejring af Hubbards 105-års fødselsdag, det største brag af en årsdag nogensinde. Tusinder af scientologer fra hele verden blev fortryllet af historier om deres grundlæggers skelsættende eventyr, fantastisk underholdning, et spektakulært bal, en masse sjov – og som den røde tråd gennem det hele lå Scientologys mission at frigøre menneskers sind og sjæl og at udbrede løsninger på de ulykker, civilisationen står over for.

”I aften ærer vi LRH. Hans liv, hans værk, hans historie og hans arv. Og først og fremmest manden selv. Så selvom han er med os hver dag, på hver side af hver bog, i hvert foredrag eller på hvert trin af hans Bro til Fuldkommen Frihed, ja, så rykker vi endnu mere sammen i aften, hvor vi fejrer LRH’s arv og en strategi, der kan gøre hele menneskeheden fri.” – David Miscavige, bestyrelsesformand for Religious Technology Center
 

”I aften ærer vi LRH”, sagde David Miscavige, bestyrelsesformanden for Religious Technology Center. ”Hans liv, hans værk, hans historie og hans arv. Og først og fremmest manden selv. Så selvom han er med os hver dag, på hver side af hver bog, i hvert foredrag eller på hvert trin af hans Bro til Fuldkommen Frihed, ja, så rykker vi endnu mere sammen i aften, hvor vi fejrer LRH’s arv og en strategi, der kan gøre hele menneskeheden fri.”

Festdeltagerne blev betaget af historier om Hubbards bedrifter i det fjerne Østen. Hans rejser var missioner, der bogstaveligt talt kortlagde omfanget af menneskelig viden gennem 10.000 år. Med andre ord: magi. LRH’s levnedsskildrer, Dan Sherman, sporede den unge Hubbard gennem lamaklostrenes hellige sale og ind i magikernes og de hellige mænds domæne.

Og hvis ”magi” var temaet for festlighederne i 2016, så er tilbagemeldingen om religionens ekspansion i det seneste år, at den er ”magisk,” som bekendtgjort af David Miscavige.

For fyrre år siden, da L. Ron Hubbard blev spurgt, hvad han ønskede sig til sin fødselsdag, svarede han: Ekspansion i alle Scientology kirker over hele verden. Det var baggrunden for det årlige fødselsdagsspil, en konkurrence mellem alle Kirkens organisationer over hele kloden. Mens en pointtavle med sammentalte resultater blev vist ved fødselsdagsfesten, var scientologernes ”gave” til religionens grundlægger grafer, der med raketfart steg lige op i vejret.

De, der vandt Fødselsdagsspillets laurbær, var den Ideelle Scientology mission i Bergamo, Italien, Schweiz’ første Ideelle Org, Scientology Kirken i Basel, den Ideelle Saint Hill Organisation i Storbritannien og det Kontinentale Forbindelseskontor for det vestlige USA. Begrebet ”ideel” blev udtænkt af L. Ron Hubbard som en standard for organisationer, der ville være indbegrebet af principperne i Scientology og Dianetics. Under David Miscaviges lederskab har ca. 50 Ideelle Scientology organisationer åbnet dørene på fem kontinenter i det sidste årti.

For scientologer var fødselsdagsaftenens vigtigste element et kig på ekspansionsplanerne for det kommende år. ”Livet er meningsløst uden udfordringer,” bemærkede David Miscavige, idet han opremsede de bedrifter, der er planlagt for de kommende måneder.

Det er planen at åbne Ideelle Orger i foråret i Atlanta, Georgia, Budapest, Ungarn, og Harlem, New York, efterfulgt af indvielser i San Diego, Californien, København, Danmark, og Auckland, New Zealand, samt yderligere et dusin, der skal til at påbegynde renoveringen. En ny Ideel Avanceret Org – for scientologer der når de højere niveauer i religionen – er også under opførelse i Sydney, Australien, med henblik på indvielse i år.

Og som prikken over i’et i dette storslåede kig på det kommende år bekendtgjorde David Miscavige den nært forestående åbning af Scientology Media Productions, et 2 hektar stort kompleks der huser Kirkens nye globale mediecenter. Det udsøgte studie fra 1912, der er helt enestående blandt Scientologys faciliteter og selv blandt Hollywoods sagnomspundne medievartegn, er blevet restaureret og fuldt ud renoveret med avancerede digitale radio- og tv-faciliteter, der byder på snesevis af videoredigeringsrum, mixerrum til underlægningsmusik, lydmixerrum, et anlæg til visuelle effekter og adskillige lydscener. Der vil være output til trykte medier, radio, tv og internettet, og det hele er forbundet i netværk med den mest avancerede medieteknologi på planeten.

Scientology Media Productions vil blive nervecentret, der spreder kirkens budskab til hele verden, og en ressource for dens stadigt voksende antal Scientology kirker, dens humanitære indsats og de sociale programmer den støtter over hele verden.

Der er et sammenfattende ord, som vil blive trykt og udsendt i æteren: Frihed. Som David Miscavige sagde, da han afsluttede aftenens fødselsdagsfest: ”LRH minder os om, at det mest lokkende ord i dette eller et hvilket som helst sprog er frihed. Og ikke kun ’frihed fra’ – som i frihed fra nød, undertrykkelse eller uretfærdighed. Men ’frihed til’ – som i frihed til at åbne dette univers’ porte og derfra nå op til tilstande, som aldrig før er blevet beskrevet på noget sprog.

Og endelig fortæller han os, at vores slags frihed rækker længere end den enkelte religion, tro eller hudfarve. Den frihed, vi tilbyder, rækker således ud til ethvert menneske.”


Fra det historiske Fort Harrison til Oak Cove og Sandcastle-hotellerne var alle Flags seks indlogeringssteder fyldt til bristepunktet med besøgende scientologer, som deltog i fødselsdagens festligheder. Som en stjerne, der har events i kredsløb om sig, var Flag-bygningen, Scientologys specialbyggede katedral, en påmindelse om, hvor langt religionen er nået på seks og et halvt årti.

Fødselsdagsweekenden kulminerede med det årlige International Association of Scientologists’ Patrons Ball, der fejrer de scientologer, som har ydet ekstraordinære bidrag og givet fremragende støtte til kirken. Aftenen hyldede de medlemmer, hvis anstrengelser muliggør Scientology kirkens humanitære initiativer til gavn for millioner over hele verden.