CLEARWATER, FLORIDA • 16. APRIL 2016
CLEARWATER BYDER VELKOMMEN TIL ÅBNINGEN AF ET NYT APPLIED SCHOLASTICS-UNDERVISNINGSCENTER
Et nyt mønster-undervisningscenter, Applied Scholastics-undervisningscenter i Clearwater, slutter sig til et voksende antal programmer, skoler og uddannelsesinstitutioner over hele verden, der anvender studieteknologien udviklet af L. Ron Hubbard. Centeret i Clearwater blev muliggjort gennem generøse bidrag fra medlemmer af Den Internationale Forening af Scientologer (IAS).
Her er en del af problemet: 85 procent af de unge i det strafferetlige system er funktionelle analfabeter. Omkring 70 procent af de indsatte kan ikke læse på et højere niveau end fjerde klasse. To tredjedele af de unge med dette læseniveau vil ende i fængsel eller på understøttelse.
Og her er en anden dimension til problemet: 32 millioner voksne amerikanere kan ikke læse – 14 procent af befolkningen.
Den 16. april ankom en del af løsningen i Clearwater, Florida, med åbningen af et fuldstændigt ombygget Applied Scholastics-undervisningscenter. De mere end tusind mennesker, der deltog i ceremonien, var der af en grund – for at bekæmpe analfabetisme og dets resultat – fattigdom og kriminalitet.
Det nyligt ombyggede center på Clearwaters Fort Harrison Avenue bare få minutter fra centrum afspejler scientologernes fortsatte engagement i Greater Clearwaters lokalsamfund.
Faktisk foregik åbningen på et afgørende tidspunkt for eleverne. I Pinellas County er det for eksempel kun 78 procent af eleverne, der kommer på high school.
”Vi er stolte over at kunne åbne dette center for at bringe en brugbar studieteknologi til alle børn og familier i dette lokalsamfund,” sagde Pat Harney, eventens værtinde og direktør for offentlige anliggender for Scientology kirken i Clearwater, før hun introducerede dagens første taler, undervisningscenterets administrerende direktør, Holly Haggerty.
”Vi synes, at det er vigtigt at tackle analfabetisme tidligt,” fortalte Haggerty den forsamlede menneskemængde. ”Når man er i stand til at arbejde med børn, når de er små, hvor man lærer dem at læse, skrive og studere og giver dem deres grundlæggende færdigheder, så får de det fundament, der skal til, for at de kan få succes resten af livet. Det ser vi bestemt nu, hvor vores tidligere elever kommer tilbage med deres børn og takker os for at have givet dem det fundament.”
Haggertys besked gav genlyd i indlægget fra gæstetaleren, dommer Linda Babb fra Floridas 6. retskreds. Hun ser selv virkningerne af analfabetisme på første hånd i sin retssal: ”En uddannelse er det fundament, man har brug for for at opbygge et succesfuldt liv,” sagde Babb under indvielsen. ”Men når et fundament ikke er ordentligt tilrettelagt, vil det ikke støtte resten af strukturen. Når en lærer mislykkes, vil eleverne ikke lære noget, og deres liv smuldrer bare en lille smule.
Så jeg bifalder virkelig dette undervisningscenter for Clearwater. Og jeg opfordrer jer til fortsat at nå ud til vores børn og undervise dem, så de kan lære. Dette fabelagtige undervisningscenter vil være med til at forhindre, at flere børn ender i min retssal.”
Den næste gæstetaler var stedfortræderen for Pinellas Countys Sherif, den mangeårige samfundsaktivist Schenique Harris, der fortalte historien om, hvordan hun hjalp sin søn ved at bringe ham til Leonard Johnson, der er cornerback i den nationale fodboldliga (NFL).
”Jeg bad for et mirakel, barnet kunne knapt nok læse et skilt, der siger: ’gratis privatundervisning’. Vores vej mod glæde begyndte den dag ved undervisningscenteret!
På grund af undervisningscenteret, deres ressourcer og den teknologi, de bruger, så har barnet, som nogle ønskede at give ’særundervisning,’ og som andre troede aldrig ville komme på college, vist, at de tog fejl, og har nu selv en bachelorgrad i undervisning fra Iowa State University.
At have muligheden for at besøge dette nye center har genoplivet selv mig og mindet mig om vigtigheden af, hvad dette center betyder,” tilføjede fr. Harris. ”Selv jeg ønsker at lære noget igen!”
Dagens fejring blev fuldendt af bemærkningerne fra Clearwaters borgmester, den ærede George Cretekos, der bebudede følgende: ”Elever, I vil nu have en chance, I vil have en stiftelse, som I har fået til at lære noget. Denne stiftelse, som I nu har, vil give jer en mulighed for at klare jer godt i skolen, men endnu mere vigtigt ... I vil have mulighed for at drømme, at udvikle noget, der vil forandre verden.”
Haggerty er meget begejstret over, hvad fremtiden vil bringe for de elever, der vil træde over centerets dørtærskel.
”Vi kan forøge antallet af børn, der vil blive hjulpet med Studieteknologien med disse faciliteter, og for os betyder det en lysere fremtid for vores samfund,” sagde hun. ”Der findes tusinder af elever i Clearwater, som har brug for vores hjælp, og nu er medarbejderne og frivillige i dette mønster-center i stand til at tilbyde den til dem alle.”
_________________
Undervisningscenteret tilbyder læsefærdighed og undervisningsprogrammer baseret på forskning og skrifter af L. Ron Hubbard. Centeret er en del af et netværk med over 1.000 Applied Scholastics-grupper og tilknyttede grupper over hele verden, der benytter sig af L. Ron Hubbards Studieteknologi.
Studieteknologien gør det muligt for en person at lære ethvert emne med succes, gør dem i stand til at opnå de mål, de har sat i livet for, hvad de gerne vil have, og hvad de ønsker at gøre.
Studieteknologien består af redskaber og teknikker, som lærere kan bruge til at forbedre indlæringshastigheder blandt de studerende. De samme redskaber og teknikker kan bruges af studerende til selv at forbedre deres evne til at forstå og anvende de materialer, de læser og studerer. Og det er altafgørende for fortsat indlæring, når man forlader skolen og står ansigt til ansigt med udfordringer i livet.
Mere end 100.000 undervisere bruger disse programmer med det resultat, at have hjulpet ca. 36 millioner elever over hele verden. Applied Scholastics blev grundlagt i 1972 af en gruppe undervisere, der søgte at implementere succesfulde undervisningsmetoder. Applied Scholastics bliver administreret af Association for Better Living and Education. For mere information, gå til AppliedScholastics.org.
_________________
Det nye Applied Scholastics-center er et ud af otte humanitære og sociale faciliteter, der er åbnet i Clearwater, Florida, i de sidste ni måneder, og som er støttet af Scientology kirken. Hvert center har forpligtet sig til et enkelt globalt humanitært tiltag til gavn for Clearwater og Tampa Bay-området. For eksempel:
- Det nye Narconon Suncoast, som ligger 10 minutter fra centrum, er en del af en voksende liste af centre, der bruger den bemærkelsesværdige teknologi til rehabilitering af stofmisbrugere udviklet af L. Ron Hubbard. Centeret eksisterer nu som et værdifuldt aktiv for beboerne i Greater Tampa Bay-området.
- Hovedkvarteret for Criminon Florida er centrum for handlingerne, der skal tages for at udføre missionen med at tage årsagerne til kriminalitet op samt at genopbygge lovovertræderes selvrespekt gennem effektive karakteropbyggende programmer. I øjeblikket er over 1.000 fanger i Florida tilmeldt Criminon-programmer, hvor de forbedrer deres muligheder for igen at blive integrerede i samfundet som produktive borgere.
- En bygning viet til Vejen til lykke, den ikke-religiøse moralkodeks skrevet af L. Ron Hubbard. Det nye kontor i Clearwater tilvejebringer moral baseret på sund fornuft til lokalsamfund i hele Tampa Bay. Efter frivillige startede en kampagne med at undervise beboerne i bare et af lokalsamfundene i Pinellas County med Vejen til lykke, er kriminaliteten faldet 56 %.
- Det nye center for Stiftelsen for en Stoffri Verden, hvis internationale Sandheden om stoffer-program er nået ud til 260 millioner mennesker over hele verden. Stiftelsen er gået i partnerskab med dusinvis af politikorps og mere end 100 uddannelsesfaciliteter for unge i Florida.
- Hjemstedet for Clearwater United for Menneskerettigheder og Unge for Menneskerettigheder – tiltag til verdensomspændende uddannelse der arbejder på at lære folk at kende og beskytte rettighederne for alle borgere i verden. Dette hovedkontor har indgået partnerskab med over 130 ligesindede grupper og organisationer til at yde effektiv uddannelse i menneskerettigheder til unge og gamle i hele delstaten Florida.
- Et museum og hovedkontor for Citizens Commission on Human Rights (Medborgernes Menneskerettighedskommission), verdens førende vagthund på det psykiske sundhedsområde siden 1969. Informationscenteret i Clearwater præsenterer også museet Psykiatri: Skade og død samt tjener som et center dedikeret til udryddelsen af psykiatriske overgreb, hvor det foretager undersøgelser i området og henviser folk.
- Hovedkontoret i centrum for Kirkens Frivillige Hjælpere, som er del af en global bevægelse, der er aktiv i 120 lande – verdens største uafhængige nødhjælpsstyrke. Scientologer arbejder frivilligt i mere end 200.000 timer om året alene i Tampa Bay-området under mottoet, at uanset hvad udfordringen er, så ”kan der gøres noget ved det”.