DIANETICS: AT FORSTÅ SINDET
Dianetics-symbolet anvender det græske bogstav delta i dets grundlæggende form. De grønne striber står for vækst, de gule striber for livet.
De fire grønne striber repræsenterer de fire inddelinger af menneskets stræben efter overlevelse, som beskrives i Dianetics.
Dianetics: Dia (græsk) gennem, nous (græsk) sind eller sjæl.
For at forstå nøjagtigt, hvordan Scientology praktiseres, bør man vide noget om L. Ron Hubbards forsknings forløb og om forløberen for Scientology – Dianetics.
Dianetics består af en række metoder, som kan hjælpe med at lindre uønskede sanseindtryk og følelser, ubegrundet frygt, psykosomatiske sygdomme (sygdomme forårsaget af eller forværret af psykisk stress).
Det beskrives bedst som, hvad sjælen gør – gennem sindet – ved kroppen.
Før 1950 var den fremherskende videnskabelige opfattelse, at menneskets sind og hjerne var det samme, det vil sige en samling celler og neuroner og intet andet. Ikke alene antog man, at Menneskets evner ikke kunne forbedres, men man antog endvidere, at med dannelsen af hjernebarken blev personligheden uforanderligt fastlagt. Disse teorier var imidlertid unøjagtige, og derfor har videnskaben aldrig fundet frem til en brugbar teori om sindet for slet ikke at tale om metoder, der løser problemer med sindet.
L. Ron Hubbard ændrede på alt dette med bogen Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed. Dens udgivelse i 1950 var et vendepunkt i Menneskets søgen efter reel forståelse af sig selv.
Ligesom Scientology bygger Dianetics på grundprincipper, der er nemt tilgængelige, klart påviselige og akkurat lige så gyldige i dag, som da de kom frem i 1950.
I denne del af hjemmesiden vil du blive fortrolig med Dianetics’ grundlæggende begreber, og hvordan metoden virker, målet for Dianetics, og en forståelse af tilstanden ”clear”.