HVORDAN ER SCIENTOLOGYS ETIKSYSTEM?
Scientologys etiksystem er helt og aldeles baseret på fornuft.
L. Ron Hubbard har defineret etik som ”fornuft og betragtningen om optimal overlevelse”. Han understreger også at: ”Uærlig adfærd er ikke-overlevelse. Alt, hvad der frembringer ødelæggelse af enkeltpersoner, grupper eller undertrykker racens fremtid, er fornuftstridigt eller ondt.”
Etik kan yderligere defineres som ”de handlinger, den enkelte foretager for at sikre sin fortsatte overlevelse på alle dynamikkerne.” Det er en personlig ting. Når man er etisk, er det noget, man selv gør efter eget valg.
Etiksystemet i Scientology inkluderer en samling teknologi, der hedder tilstandsformlerne. L. Ron Hubbard opdagede, at der er adskillige eksistenstilstande, og at der er en præcis formel forbundet med hver af disse tilstande. En person kan afgøre, hvilken tilstand et hvilket som helst område af hans liv er i og anvende den tilsvarende formular for straks at forbedre denne tilstand. Selv om handlingerne er meget enkle at lave, er de meget effektive. Mange millioner mennesker har været i stand til at forbedre tilstande i deres liv på måder, de ikke før troede var mulige.
En anden del af Scientologys etiksystem er den del, der er kendt som skriftemål (engelsk: Confessionals). Mennesket har altid postuleret en måde til at få sig selv på rette spor. Så langt tilbage som år 500 f.Kr. har religioner indset, at skriftemål befrier en person fra syndens byrde. I Scientology har man opdaget, at et skriftemål hjælper den person, der har overtrådt sin egen og sin gruppes moralkodeks, med at tage byrden fra ham og få ham til at føle sig godt tilpas med sig selv og blive et medlem, der bidrager til gruppen.
Som L. Ron Hubbard har skrevet:
”Intet menneske, der ikke selv er ærligt, kan være frit – han er sin egen fælde. Når ens egne gerninger ikke kan bringes for dagen, så er man fanget. Man er nødt til at holde sig tilbage fra sine medmennesker, og man er gjort til slave af sin egen dårlige samvittighed.”
Dette er kun to af redskaberne i rigdommen af etikteknologi, som findes i Scientology.