CLEARWATER, FLORIDA
SCIENTOLOGY KIRKEN INDVIER HISTORISK BYGNING VED DERES ÅNDELIGE HOVEDKVARTER
29. JUNI 2014
Over 4.000 scientologer forsamledes i Clearwater, Florida, den 29. juni for at markere indvielsen af den historiske Coachman-bygning. Den historiske bygning er nu omdannet til center for religiøs undervisning og åndelig vejledning for over 2.000 medarbejdere, der står for leveringen af religiøse servicer ved Flag Landbasen, det internationale åndelige hovedkvarter for Scientology.
I anledningen af den historiske begivenhed var det David Miscavige, Bestyrelsesformanden for Religious Technology Center, der ledede indvielsesceremonien.
Coachman-bygningen blev bygget i 1916 og har længe været et vartegn i Clearwaters bymidte. Den fem etager høje bygning i georgiansk stil blev opført af amtsrådsmedlem i Pinellas amt, Solomon Smith Coachman, som den første høje bygning i amtet.
Gennem et omhyggeligt restaureringsarbejde har Kirken bevaret Coachman-bygningens oprindelige detaljer, inklusive dens særegne murstensfacade med et særligt flamsk mønster i murværket og buede konsoller ved de øverste etager.
Som en hyldest til Clearwaters historie har Kirken oprettet en permanent udstilling, der strækker sig langs ydersiden af Coachman-bygningen på Cleveland Street og Fort Harrison Avenue. Udstillingen har billeder, informationsplancher og artefakter, der viser byens kulturarv fra dens tidligste dage til nutiden. Blandt de mange milepæle, udstillingen viser, er:
- Byens voldsomme vækst under Floridas byggeboom i 1920’erne;
- Flytningen i 1948 af baseballholdet Philadelphia Phillies’ forårstræningslejr til Clearwater, hvor holdet stadig træner hvert år;
- Og så var der Rolling Stones, hvis legendariske rockhit ”Satisfaction” blev skrevet af Keith Richards og Mick Jagger under et ophold på det nærliggende Fort Harrison.
_________________
Færdiggørelsen af Coachman-bygningen markerer endnu et skridt i den igangværende udvidelse af Flag Landbasen i Clearwater, herunder:
- Indvielsen af den 35.000 kvadratmeter store Scientology katedral – Flag-bygningen;
- Færdiggørelsen af et 11 måneder langt projekt på en million arbejdstimer for at restaurere det 25.000 kvadratmeter store religiøse fristed Fort Harrison;
- Indvielsen af den 3.500 kvadratmeter store Fort Harrison Park, en offentligt tilgængelig park, der ligger ved siden af fristedet Fort Harrison.
- Den store indvielse af den 16.000 kvadratmeter store Oak Cove, der er et religiøst fristed på 13 etager for besøgende medlemmer af kirken;
- Den gennemgribende renovering af det 12.000 kvadratmeter store Sandcastle, der er et religiøst fristed for avancerede niveauer;
- Renovering af det 4.000 kvadratmeter store religiøse fristed Osceola;
- Opførelsen af et 13.000 kvadratmeter stort parkeringshus i 3 etager, der betjener Flag bygningen og det kommende L. Ron Hubbard forsamlingscenter, og som kommer til at blive på størrelse med en hel boligkarré;
- Åbningen af et otte etager højt lejlighedskompleks med boliger til kirkens medarbejdere;
- Samt renovering af et boligkompleks på 15 bygninger, der også skal huse medarbejdere.
_________________
Faciliteterne på Flag er vokset fra to bygninger i 1975 til 56 i dag. Det er alt sammen for at imødekomme det stadigt stigende antal medlemmer af Scientology kirken, der rejser til Clearwater fra hele verden for at deltage i religiøse servicer.