THETANEN
THETANEN
Thetanen (ånden) bruger sit sind som et styresystem mellem sig selv og det fysiske univers. Sindet er ikke hjernen. Hjernen er en del af kroppen og er ikke selve intelligensen; den kan sammenlignes med et omstillingsbord. Hvis man påstod, at et firmas omstillingsbord var det firmas intelligens, ville det svare til, at man sagde, at hjernen var personens intelligens. Det er ganske enkelt ikke sandt. Hjernen er blot en kanal, der sendes meddelelser igennem, ligesom en telefonledning.
Sindet akkumulerer optagelser af en thetans tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og perceptioner gennem hele sin eksistens. Thetanen bruger sit sind, når det er tilværelsen og det fysiske univers, der skal klares. Kroppen (herunder hjernen) er thetanens kommunikationscenter. Det er en fysisk genstand, ikke personen selv.
Thetanen er kilden til al skaben og til selve livet. Det er for første gang i menneskets historie blevet gjort fuldstændig synligt, at sjælen er udødelig og besidder evner langt ud over, hvad man hidtil har regnet med.
Med thetanens eksteriorisering fra kroppen opnås virkeliggørelsen af de mål, man inden for områder som spiritisme og mysticisme har forestillet sig og kun har opnået med forbehold – hvis overhovedet.
Erkendelsen af thetanen muliggør forbedringer af både evner og bevidsthed – forbedringer som ikke er opnåelige med nogen af de metoder, hvor mennesket kun betragtes som en krop og dermed er totalt underlagt det fysiske univers’ begrænsninger.
Psykologien, for eksempel, havde arbejdet sig ind i en blindgyde. Da den ikke havde nogen forestilling om, at der eksisterer en livgivende faktor i tilværelsen, havde den udartet sig til at være en praksis med det ene mål: at påvirke livsformer.
Men i Scientology henvender man sig direkte til thetanen. Denne måde at gribe udvikling an på giver en person øget åndelig frihed, højere intelligens og større evner, og det afklarer alle sider af tilværelsen.
Testen Oxford Kapacitetsanalyse (OCA)
Testen Oxford Kapacitetsanalyse (OCA)
Både OCA-personlighedstesten og konsultationen, hvor du får udleveret resultatet, er gratis og uforpligtende. Det er simpelthen bare en virkelig god chance for at finde ud af mere om dig selv.